Whiplash!

– om årsag, behandling og erstatning.

Formålet med denne hjemmeside er at informere om whiplash/piskesmæld, om skademekanismer, hvilke helbredsmæssige gener, der er knyttet til whiplashskader, samt vejlede om de erstatningsretlige spørgsmål, der er i sager om erstatning efter whiplash. Afsnittet om de helbredsmæssige forhold ved whiplash er udarbejdet i samarbejde med kiropraktor Bo Jørgensen, Kiropraktisk klinik, Brønshøj, som jeg takker for hjælpen. Det der skrives er ment som vejledning, og den kan ikke erstatte konkret rådgivning.

Ordene ”whiplash” og ”piskesmæld” bruges i flæng uden der herved er tilsigtet nogen indholdsmæssig forskel bag begreberne.

Alle spørgsmål, kommentarer og forespørgsler modtages gerne.

Lyngby, september 2009,  senest redigeret juni 2016

Sandager Advokater
Lars Sandager, advokat og indehaver

ls@sandageradvokater.dk

http://www.whiplasherstatning.dk

 

Advokatbistand i sager om whiplash

De oplysninger du finder her på siden vil give dig et godt indtryk af dine muligheder som whiplashramt for at få erstatning, men kan aldrig erstatte konkret rådgivning. Kontakt os derfor ved Sandager Advokater og få en gratis og uforpligtende gennemgang af din sag eller få besvaret eventuelle spørgsmål du har. Starter vi sagen op og det ikke er en retssag får du endvidere kun en regning, hvis du får en erstatning (No Cure – No Pay). Du har derfor ingen risiko for omkostninger uden at få din erstatning. Vi er førende eksperter i erstatning efter whiplash og har opnået ekstraordinære gode resultater for vores klienter. Se anbefalinger fra vores klienter: http://whiplasherstatning.dk/kontakt/referencer-2/

Du kan ringe til os 45932150, sende en email til:info@sandageradvokater.dk eller bruge kontaktformularen som du finder her: http://whiplasherstatning.dk/kontakt/

Du kan også i ro og mag via nogle spørgsmål få testet om du har en sag. Prøv “Test din Sag” her: http://whiplasherstatning.dk/test-din-sag/

Hvad er whiplash?

(udarbejdet i samarbejde med kiropraktor Bo Jørgensen, Brønshøj)

Whiplash eller piskesmæld var oprindelig betegnelsen for den bevægelse i ryghvirvelsøjlen i form af en acceleration og en deceleration (af andre kaldet ”forstuvning, ”distorsion”, ”extensions/flexionstraume” m.v.), der beskadiger muskelfibre, led/bruskskiver, nervetråde og ligamenter med helbredsmæssige gener til følge. Ved begrebet whiplash i dag forstår man dog lige så ofte de gener og skader, der er forbundet med denne type tilskadekomst, snarere end skademekanismen.

Piskesmæld er typisk forbundet med skade i og gener fra nakke og hoved, men piskesmæld kan også opstå andre steder i rygsøjlen. At der oftest ses skader i nakken skyldes, at hvirvlerne i nakken er de hvirvler i rygsøjlen, der har den absolut største bevægelighed, og som er mindst beskyttet af muskelværn og ligamenter. Dette forhold i kombination med den pendul effekt som et relativt tungt objekt som et hoved er, medfører, at der er klar risikoovervægt for, at skader ved whiplash rammer nakken.

Whiplash er ofte forbundet med færdselsskader især ved bagfrakommende påkørsel, men whiplashskader kan opstå på mange andre måder – fx ved fald og glidskader ved slag og skub. Det øger klart risikoen for skader hvis påvirkningen sker uforberedt, hvor skadelidte dermed ikke har nået at aktivere sit muskulære forsvar ved at spænde op og dermed reducere hyperextension/flexsionen, som medfører skaderne.

Årsagen til, at nogle personer oplever alvorlige helbredsmæssige gener efter et piskesmæld, mens andre ikke gør, selvom de har været udsat for den samme påvirkning, kendes ikke bestemt. Hvad der præcist forvolder generne vides heller ikke med sikkerhed, da der sjældent er noget at konstatere på et røntgen, CT- eller MR-scanningsbillede. Obduktioner af personer udsat for et whiplash har imidlertid påvist mikroskopiske skader i hvirvellegemer, bruskskiverne, rygmarvens struktur og de omkringværende bløddele (væv), der ikke afsløres på  billedoptagelser med den nuværende teknik og detaljegrad. Disse skader opstår uens fra person til person og bevirker forskellige gener fra person til person.

Man kan statistisk konstatere, at whiplashgener i høj grad afhænger alder, køn og psyko-sociale forhold hos skadelidte foruden placering i fx bilen, nakkedrejning og andre konkrete forhold i skadesøjeblikket, så skaderne ikke alene er betinget af påvirkningens kraft, men nok i højere grad af individuelle forhold. Kvinder i alderen 25-40 år har højere incidensrate.

Der er derfor mange uklarheder bag skade, årsag og risikofaktorer omkring whiplash og et ukarakteristisk symptombillede, og disse forhold i kombination med at skaderne ikke kan påvises ved gængse billeddiagnostiske undersøgelser, giver anledning til megen mistro omkring whiplash, navnlig når påkørslen m.v. har været med lavere hastighed (lavenergitraumer).

Whiplashskaderne kategoriseres efter sin genernes karakter efter en international skala kaldet Quebec-rapporten udarbejdet i 1995 og revideret i 2001, der går fra 0-4. 0 svarer til ingen gener og 4 til, at der er et egentlig knoglebrud. De whiplashgener, der sædvanligvis ses og som giver varige følger er af kategorien 1 og 2.

Der er intet fuldstændigt overblik over, hvor mange personer, der hvert år rammes af en whiplash-skade, men der anslås ca. 15.000 personer alene i Danmark . De færreste udvikler varige gener og endnu færre et egentligt syndrom (kaldet WAD – Whiplash Associated Disorder), der medfører invaliditet og erhvervsevnetab, men det anslås at omkring 5 – 10 procent får varige og invaliderende følger

 

Kan man kun få whiplash ved kraftig påkørsel/påvirkning? – Dancrash-rapporters betydning
Der har igennem de senere år været ført en del retssager om årsagsforbindelse mellem whiplashgener og en hændelse – typisk et færdselsuheld – i tilfælde hvor påvirkningen har været mindre (lav hastighed). De forsikringsselskaber, der har forsikret de involverede køretøjer, har gjort gældende, at kun ved påkørsel med højere hastighed, kan der udvikles varige skader.

Retsafgørelserne er meget konkrete, men ingen frifinder for et erstatningskrav alene med henvisning til oplysninger om hastigheden ved påkørslen. Hvor der er sket frifindelse har der været andre konkrete forhold i form af forudbestående gener af samme art og/eller usikkerhed omkring den tidsmæssige forbindelse mellem uheldet og genernes opståen. Oplysningerne om den – skønnede – hastighedsændring ved påkørslen tillægges isoleret set ingen nævneværdig betydning. Retsafgørelserne skal ses i lyset af, at der ikke er lægevidenskabelig belæg for at fastslå, at der er en nøjere  sammenhæng mellem kraftpåvirkningen/hastighed ved påkørslen og risiko for at udvikle WAD .  Arbejdsskadestyrelsen lægger således ikke oplysninger om anslået påkørselshastighed/hastighedsændring nogen selvstændig betydning i Styrelsens vurderinger, og Retslægerådet har i sin årsberetning og ved flere udtalelser i konkrete sager, slået fast, at påkørselshastigheden kun er et (mindre) moment ud af flere ved bedømmelsen af risikoen for at udvikle WAD, og hvor andre faktorer er væsentligere. Disse faktorer er placering af krop og nakkedrejning hos skadelidte ved påkørslen, køretøjets konkrete indretning (fx anhængertræk, der gør kraftoverførslen ved påkørslen meget direkte), skadelidtes alder, køn og psyko-sociale forhold.

I sager om lavenergitraumer indhenter forsikringsselskaberne/skadevolder ofte en rapport om hastighedsændringen ved påvirkningen/påkørslen. Firmaet Dancrash er hovedleverandøren af disse. Da der imidlertid lægeligt set ikke er nogen nær sammenhæng mellem hastighed og risikoen for at udvikle WAD, og da andre faktorer er væsentligere, tillægges disse rapporter ingen selvstændig værdi, men de indhentes alligevel fortsat.

 

Hvilke gener relaterer sig til piskesmæld (WAD)? (udarbejdet i samarbejde med kiropraktor Bo Jørgensen, Brønshøj)
De klassiske gener efter et whiplashtraume er:

  • Nakkespændinger og nakkesmerter
  • Til tider udstrålende til arm(e) og hænder og andre føleforstyrrelser
  • Ondt i skuldre og til tider længere ned i ryggen
  • Nedsat kraft i arme og hænder
  • Balanceproblemer/svimmelhed
  • Hovedpine
  • Træthed og irritabilitet og evt. depression
  • Kognitive problemer – hukommelses- og koncentrationsbesvær
  • Øresusen/Tinnitus
  • Kronisk smertesyndrom

 

Men der kan optræde andre gener også. Årsagsvurderingen mellem whiplashskade og gener er besværliggjort fordi flere af ovenstående gener ikke alene ses i sammenhæng med whiplashskader men også i forbindelse med flere andre typer lidelser af forskellig oprindelse. Det er videnskabelig påvist, at whiplash og deraf udløst posttraumatisk stress øger risikoen med faktor 13 for at udvikle fibromyalogi lidelse.

 

Behandlingsmæssige muligheder i forhold til whiplash (udarbejdet i samarbejde med kiropraktor Bo Jørgensen, Brønshøj)

Når uheldet er sket kan de umiddelbare følger søges begrænset med kolde pakninger, der begrænser en eventuel forstuvning med hævelse ligesom kulde smertelemper. I kombination hermed kan milde smertestillende reducere akutte gener.  Henvendelse til læge/skadestue bør straks ske for at sikre at der ikke er brud eller alvorligere skader. Generelt er ”de vise sten” for behandling af følger efter piskesmæld ikke fundet, men kiropraktik med manipulationsbehandling så tidligt som muligt kombineret med fysioterapi/massage, har i mange til fælde vist sig effektivt. Er der mange smerter kan disse i sig selv medføre en forværring af tilstanden med psykiske følger og udvikling af en kronisk smertetilstand til følge. Det er derfor vigtigt, at denne onde spiral bliver brudt ved iværksættelse af en sideløbende behandling rettet mod smerterne. Behandling mod smerterne kan ske via egen læge med ordination af smertestillende, på smerteklinik og/eller gennem smertehåndtering (coping) hos psykolog. Behandlingsforløbet bør tilrettelægges i samarbejde med egen læge.

 

Prognosen for whiplash
De færreste whiplash skader giver varige følger. De sager hvor der udvikler sig til egentlig WAD er prognosen sædvanligvis også rimelig. Men hvor lang tid der skal gå før, at generne er så tilpas reduceret, at livsførelsen som før uheldet kan genoptages, varierer til kortere tid til adskillige år, og endelig er generne for nogen – ca 5-10% vedvarende igennem hele livet. Man ved ikke præcist, hvad der begrunder forskellen fra person til person således at nogen  kommer sig, mens andre med tilsvarende ulykke gør ikke. Lægeligt antager man, at der indvirker mere end blot selve whiplashskaden i årsagen til at de initiale og fuldt ud forståelige følger af forstuvningen ved whiplashtraumet i form af smerter og begrænsninger, fastholdes og vedbliver selv efter det tidspunkt man eller ville forvente at der er sket en opheling. I prognosen indgår således mere end de direkte følger af uheldet,  også præmobide forhold om fx tendens til psykisk påvirkning, psyko-sociale og kulturelle forskel, genetiske anlæg og andre komponenter. Det er en multifaktoriel kombination, men det er vigtigt at understrege at det alligevel er ulykken, der udløser og initerer tilstanden med whiplashsyndrom, medførende langvarige eller vedvarende gener. Der er derved som udgangspunkt ret til fuld erstatning, trods det at der medvirker forudbestående sårbarhed, hvis denne ikke i sig selv ville have været udløst uden uheldet, jfr. nærmere nedenfor.

 

Den medicinske og juridiske årsagsvurdering i piskesmældssager
Den medicinske, og afledt heraf, den juridiske årsagsvurdering mellem tilskadekomst med piskesmæld og udviklingen af helbredsmæssige gener/nedsat erhvervsevne, er besværliggjort af, at der som ovennævnt ofte ikke kan ses nogen forandringer eller skader på røntgen eller anden billedoptagelse. Derfor sker diagnosticeringen i vid udstrækning på baggrund af skadelidtes oplysninger og subjektive klager. Dette forhold – at der objektivt kun kan konstateres beskedne skader – har bevirket, at piskesmæld i en lang årrække ikke har været en anerkendt lidelse, og forholdet besværliggør fortsat i dag skadelidtes bevis for skaden, årsagsforbindelsen og dermed retten til erstatning.

Der er dog vise ”objektive” fund, som man går ud fra ved whiplash, i form af indskrænket bevægelighed og palpationsømhed, ligesom man ofte på røntgenbillede ved nakkeskader vil kunne konstatere en af whiplash skaden afledt udretning af den fremadrettede krumning der findes i halshvirvel-søjlen henholdsvis udvikling af en sidekrumning i nakken (smerte skoliose) som udtryk for at kroppens reaktion og forsvar mod de smerter ved bevægelse, der er forbundet med WAD.

Der er i dag bred enighed om, at generne, som et stort antal piskesmældspatienter og uafhængig af hinanden lider af, er reelle, og har sin årsag i et piskesmældstraume. De begrænsede objektive fund gør derfor i sig selv ikke, at der ikke kan opnås anerkendelse af skaden og ret til erstatning.

De mere ukarakteristiske gener i form at kognitive gener, psykisk overbygning og kronisk smertesyndrom volder særlige problemer for de skadelidte og årsagsvurderingen, idet disse gener ses ved en lang række af sygdomme og tilstande, og ikke kun ved whiplash. Generne er sekundære og udvikles grundet smerterne og en forringet nattesøvn. Retslægerådet vil med hensyn til de ukarakteristiske lidelser, sjældent fastslå en entydig årsagssammenhæng, selvom der ikke kan peges på forudbestående problemer af samme art eller andre hændelser end tilskadekomsten som relevant årsag til alle problemerne. I disse tilfælde skal domstolene ud fra den frie bevisbedømmelse, der gælder i dansk ret, vurdere om det er sandsynligt, at generne står i forbindelse med uheldet. Hvor skadelidte ikke havde problemerne før uheldet, og hvor der ikke kan peges på andre begivenheder eller sygdomme indtrådt efter uheldet der sandsynligt kan være årsag, vil og bør domstolene som regel finde, at det er sandsynligt, at også de mere ukarakteristiske gener har sin årsag i uheldet. Som det vil blive behandlet mere indgående i det følgende har domstolene en forpligtelse til at huske på og opretholde forskellen mellem en medicinsk og en juridisk årsagsvurdering og bevisbedømmelse, og dermed på forskellen mellem den bedømmelse som Retslægerådet foretager og den juridiske bedømmelse.

Ved bedømmelsen af, om der er medicinsk årsagssammenhæng lægges der i piskesmældsskader, udover eventuelle objektive fund, afgørende vægt på, om symptomerne er opstået kortere tid efter hændelsen/tilskadekomsten og om der er mere plausible årsager til generne end ulykken, fx lignende forudbestående gener eller konkurrerende smertetilstand opstået efterfølgende m.v., jfr. også Retslægerådets årsberetning 2008, side 11 ff (læs her: http://www.retslaegeraadet.dk/%C3%85rsberetninger). Der gælder således en formodning for, at de gener skadelidte ikke havde før uheldet, og som er opstået i tidsmæssig forbindelse med uheldet, også har sin årsag i uheldet. Dette tidsmæssige krav er derfor uhyre vigtigt ved vurderingen om der er årsagssammenhæng. Det tidsmæssige krav formuleres nogle gange som et krav om at der skal være akutsymptomer. Generne må ikke efterfølgende ”gå væk” igennem en længere periode, idet dette afsvækker at der er årsagsforbindelse, hvis generne genopstår.  Man udtrykker dette som et krav om ”brosymptomer”. Hvis disse betingelser er opfyldt, er der en stærk formodning for årsagsforbindelse.

Formodningsreglens negative indhold, er omvendt, at opstod klagerne først længere tid efter uheldet, så er der mere end formodningen imod, at der er årsagssammenhæng – reelt er skadelidte i disse situationer afskåret fra at løfte sin bevisbyrde. Sådan som kravet om tidsmæssig forbindelse praktiseres hos Arbejdsskadestyrelsen er det ikke alene nok, at generne opstod indenfor få dage, men som altovervejende udgangspunkt skal der også være en henvendelse til læge indenfor dette tidsrum for at bevise symptomernes tidsmæssige opståen. Denne praksis er dog tilsidesat af domstolene, der anvender den sædvanlige frie bevisbedømmelse, og anser en gene for opstået i tidsmæssig forbindelse med et uheld, selvom, der ikke er en lægehenvendelse i perioden, hvis den skadelidte blot på anden måde kan bevise eller sandsynliggøre hvornår generne debuterede. Trods retspraksis fortsætter Styrelsen tilsyneladende sin praksis, som derfor ikke skal respekteres, hvis beviset på hvornår generne er opstået, på anden vis end ved lægehenvendelse i tiden umiddelbart efter skaden, kan løftes.

 

Forudbestående lidelser og konkurrerende lidelser
Ikke sjældent er årsagsvurderingen et spørgsmål om der er forudbestående eller konkurrerende lidelser ved siden af uheldet, der kan begrunde generne. Det er en problemstilling, der utrolig ofte opstår, da de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt har haft et forudbestående helbredsmæssigt problem i relation til ryghvirvelsøjlen i form af rygproblemer eller nakkesmerter .
Efter en medicinsk årsagsvurdering – hvilket er det fx Retslægerådet tager stilling til – vil der sjældent være én årsag til et helbredsmæssigt problem. Lægeligt set er problemets opståen tit begrundet i mange årsager, som ikke alene kan henføres til whiplash-uheldet. Ved nakketraumer vil det fx være uheldet/traumet i kombination med en forudbestående nakkesvaghed (fx slidgigtforandringer), idet et menneske almindeligvis ikke går igennem livet uden at blive påvirket og slidt af det. Et piskesmældstraume vurderes derfor i lægelig ofte ikke at være eneste årsag fra en lægelig synsvinkel – og måske den mindste årsag i forhold til et forudbestående problem.

En anden forskel i den medicinske måde at anskue årsagsforbindelse og bevis på, der afviger fra den juridiske, og som må haves in mente når domstolene og alle andre skal vurderes sagerne og bruge Retslægerådets udtalelser, er forskellene i kravene til bevis. Efter den lægevidenskabelige norm, som Retslægerådet anvender, er kravet til bevis meget streng, og kræver som udgangspunkt, at den medicinske årsagssammenhæng er dokumenteret i en anerkendt undersøgelse, der opfylder det videnskabelige krav til en sådan, mens domstolene skal afgøre sagen efter den juridiske regel om bevis, hvorefter et forhold anses for bevist når det er overvejende sandsynligt (simpel bevisovervægt). Denne forskel skal domstolene og alle der læser Retslægerådets udtalelser have in mente.

Efter en juridisk årsagsvurdering, som sagens spørgsmål om erstatning skal afgøres efter, er det ikke nok til at afvise fuld årsagssammenhæng, at også andre faktorer af casuel karakter (skadelidtes egne helbredsmæssige forhold o.lign) har medvirket til, at whiplash-traumet har udløst helbredsmæssig forringelse. Det er heller ikke nok til at afvise juridisk årsagssammenhæng, at det kan lægges til grund, at uden disse forudbestående eller konkurrerende forhold, ville generne ikke have opstået. Juridisk set er der fuld årsagssammenhæng, hvis det blot ikke kan anses for bevist, at også uden piskesmældsuheldet ville skadelidte have udviklet samme gener. En forudbestående tilstand af skrøbelighed eller særlig følsomhed hos skadelidte overfor et traume fra en piskesmældsskade, der har medvirket til at udløse symptomer, er for spørgsmålet om erstatning, ligegyldigt, hvis denne latente skrøbelighed blot ikke af sig selv, dvs. uden uheldet, ville have givet samme gener. Var det forudbestående forhold ”indkapslet” spiller det juridisk set, modsat sådan som Retslægerådet ser på sagen medicinsk set, ingen rolle. Det er på dette punkt, at domstolene har en væsentligste rolle med ”censurering” af Retslægerådets svar, der alene er udtryk for medicinske årsagsvurderinger under anvendelse af en helt anden bevisnorm end den juridiske. Hvis dette ikke sker og udtalelserne fra Retslægerådet eller andre læger om manglende helt eller delvise årsagssammenhæng ukritisk lægges til grund, sammenblandes den medicinske og juridiske kausalitets lære uberettiget, med retstab til følge for den skadelidte..

Det anførte om den juridiske årsagslære udtrykker det grundlæggende erstatningsretlige princip om at ”skadevolder må tage skadelidte sådan som skadelidte er”, og det blev klarest fastslået af Højesteret i U 1996.1334 H , og gentaget i U 2004.4 H, og det forhold at der var andre – forudbestående forhold og lidelser der fik ”bægeret til at fyldes” fratager ikke retten til fuld erstatning hvis uheldet blot var ”dråben, der fik bægeret til at flyde over”.

Højesteret har i de ovennævnte domme fastslået, at ved den juridiske årsagsvurdering, skal der lægges afgørende vægt på om skadelidte forud for uheldet arbejde fuld tid forud uden usædvanligt sygefravær. Var det tilfældet, er der en formodning for, at skadelidte, hvis ikke for ulykken, ville have kunne fortsat hermed, også selvom skadelidte havde en bestående lidelse forud for uheldet, der medførte gener og eventuel funktionsbegrænsning. For så vidt angår tabt arbejdsfortjeneste, har Højesteret bl.a. ved U 2013.508 H fastslået, at den person der har arbejdet fuldt ud trods forudbestående og som rammes af en ulykke, der initerer sygdommen har krav på fuld tabt arbejdsfortjeneste selvom forudbestående også medvirker til at fastholde eller forlænge sygeperioden, medmindre skadevolder beviser at skadelidte i den relevante sygeperiode ville være blevet syg grundet forudbestående alligevel. Dommen udtrykker med andre ord, at der gælder en endnu stærkere formodning for at skadelidte havde kunne fortsætte med at arbejde fuldt ud “på den koret bane”, dvs. ved beregning af tabt arbejdsfortjeneste,  end ved vurdering af de varige poster.  Spørgsmålet om forudbestående lidelser og relevansen heraf for spørgsmålet om erstatning for personskaden er en ofte forekommende problemstilling, og selv Arbejdsskadestyrelsen fejlanvender ikke sjældent erstatningsrettens årsagsbegreb. Derfor skal man som skadelidt have særlig opmærksomhed på dette aspekt.

 

Erstatning for whiplash

Erstatningsbetingelserne
Erstatning for piskesmæld adskiller sig, bortset fra ovenstående særlige bevismæssige forhold, ikke fra andre tilskadekomster. Krav på personskadeerstatning forudsætter grundlæggende at

  • der er et ansvarsgrundlag
  • der er et tab, og
  • tabet står i forbindelse med den ansvarspådragende handling (årsagsforbindelse – fællesbetingelserne)

 

Ad ansvarsgrundlag – navnlig færdselsskader:
Kun for de skader, hvor der er et ansvarsgrundlag, kan der rejses krav om erstatning. Et ansvarsgrundlag kan være subjektivt (tilregnelse) eller objektivt. Objektivt ansvar foreligger som udgangspunkt kun, hvor dette er foreskrevet i lov.
Objektivt ansvar, betyder, at der er et ansvar for skadevolder, selvom skadevolder ikke kan bebrejdes noget. Færdselslovens ansvar for motorkøretøjer i brug er det mest kendte eksempel på en lovregel med et objektivt ansvar. Man skal som skadelidte altså ikke ved færdselsuheld bevise at modparten har handlet uforsvarligt eller på anden måde har skyld. Færdselsloven foreskriver ydermere, at selvom skadelidte handler med egen skyld (kan bebrejdes skaden) så har skadelidte trods dette krav på fuld erstatning. At skadelidte har været uopmærksom da færdselsuheldet skete, var beruset eller lignende medfører ikke reduktion i erstatningen medmindre forholdet har været kvalificeret groft uagtsomt.
Uden for det objektive ansvar er dansk rets almindelige ansvarsnormen det subjektive ansvar – culpaansvaret. Efter denne ansvarsnorm er man som skadevolder kun ansvarlig for en skade, hvis man kan bebrejdes skaden, dvs. hvis man har handlet uagtsomt. I alle andre tilfælde betragtes skaden for hændelig, og ikke erstatningsberettigende.

Ad tab
Kun hvis der er et tab, er der grundlag for et krav, medmindre der er særlig lovhjemmel for et godtgørelseskrav. I det nedenstående behandles reglerne i erstatningsansvarsloven for opgørelse af krav på personskadeerstatning.

Ad årsagsforbindelse
Der henvises til ovenstående afsnit om forudbestående og konkurrerende lidelser.

 

Søg gratis råd og vurdering af din sag hos advokat

Som tidligere anført er sager om personskade meget kompliceret, og dette gælder for piskesmældssager i særdeleshed. Det er konkrete forhold, der afgør den enkelte sag, og det kræver stor erfaring og ekspertise med de særlige problemstillinger som whiplashssager rejser, at opnå de rigtige resultater. Søg derfor altid en advokat med speciale i personskade for en vurderng. Vi hos Sandager Advokater,  er førende specialister i erstatning efter piskesmæld, og vi tilbyder en gratis og uforpligtende gennemgang og vurdering af din sag. Vi tilbyder også at føre din sag efter princippet om ingen erstatning ingen regning (no cure no pay). Kontakt os telefonisk 45932150 eller benyt denne kontaktformular :http://whiplasherstatning.dk/kontakt/ for en tilrettelæggelse af din sag.

 

Erstatningsposterne
Erstatningsansvarsloven regulerer retten til erstatning for personskade. I det omfang der er tale om et erstatningskrav der kan begrundes i almindelig erstatningsret, er loven næppe udtømmende, mens loven er udtømmende på de områder hvor der foreskrives krav på godtgørelse (ikke-økonomisk krav).

Behandlingsudgifter – helbredelsesudgifter
Behandlingsudgifter er et kapitale for sig for piskesmældsskader, idet generne står på igennem hele livet eller i hvert fald gennem en længere årrække, og mange oplever lettelse af generne gennem behandlinger hos fysioterapeut, kiropraktor og andre behandlere, men ikke helbredelse.
Grundlæggende er det en betingelse for dækning af udgifterne, at behandlingsformen er godkendt og tilskudsberettiget under den offentlige sygesikring. Dernæst kan behandlinger kun betales efter regning indtil varigt mén er fastsat, hvorefter der kan udmåles en engangsgodtgørelse. Imidlertid har Højesteret fastslået, at kun helbredende behandlinger dækkes . Der kan derfor ikke forventes en dækning af behandlinger gennem længere tid. En skadelidte med whiplash kan afprøve af pågældende godkendte behandlingsform virker helbredende. Gør den ikke det, kan behandlingen ikke fremover kræves dækket. Det er en grov tommelfinger regel hos forsikringsselskaberne, at behandlinger de første ca. 6 måneder efter et uheld, og derefter er det for egen regning. Dækning af fremtidige helbredelsesudgifter er i whiplash-sager sådan som gældende ret pt. er derfor heller ikke mulig.

Advokatudgifter, transportudgifter og andet tab
Som en erstatningspost kan der efter sædvanen gøres krav på kompensation for advokatudgifter. Kompensationen er dog sjældent nok til at dække de faktiske omkostninger. Udgangspunktet for dækningen er halvdelen af et sædvanligt proceduresalær.
Alle andre udgifter skadelidte har i anledning af skaden, til transport, særlige indretninger i hjemmet eller andre udgifter eller tab, kan kræves dækket, når udgiften/tabet står i forbindelse med tilskadekomsten. Transport til og fra behandlinger m.v. dækkes med Statens lille kørselstakst.

Tabt arbejdsfortjeneste
Hvor whiplash generne ikke er rent kortvarige og forbigående, vil de ofte påvirke funktions- og arbejdsevnen, og medføre helt eller delvis sygemelding fra arbejde. Opstår der derved et tab af arbejdsindkomst kan dette tab kræves betalt, efter fradrag af sygedagpenge, offentlige pensionsydelser og andre ydelser og erstatninger, der skal dække et konkret udmålt indtægtstab (virkelig skadeserstatning).
Til opgørelsen skal foruden lønnen lægges alle tillæg og frynsegoder, ATP, arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag, evt. SH-betaling og tillagt feriepenge 12,5 % (der tillægges efter omstændighederne yderligere 2,5 % for hver uges yderligere ferie du har ret til ud over 5 uger. Ved 6 ugers ferie således 15 %)

 

Eks:
Løn hvis ikke for skade pr. måned:                               25.000 kr
Arbejdsgiver betalt pension                                             3.000 kr.
Feriepenge, 12,5 %                                                          3.125 kr.
31.125 kr

Med fradrag af sygedagpenge                                       15.125 kr.
Tab pr. måned                                                                16.000 kr.

For selvstændige indgår det beviselige eller skønsmæssige fastsatte tab i perioden på grund af skaden, og/eller ekstraudgifter til vikarer/ekstramandskab m.v.

Tabt arbejdsfortjeneste kan kræves, så længe skadelidte er helt eller delvist sygemeldt, dvs. så længe skadelidte ikke har genoptaget sit arbejde i fuldt omfang. Er der varige følger med tab af erhvervsevne, ophører tabt arbejdsfortjeneste når enten Arbejdsskadestyrelsen er fremkommet med en udtalelse om et endeligt eller midlertidig tab af erhvervsevne, eller hvor – typisk forsikringsselskabet – har foretaget

  • en rimelig vurdering af erhvervsevnetabet
  • på et forsvarligt grundlag, og
  • har udbetalt erstatning svarende hertil

 

jfr. Højesterets afgørelse U 2008.1386 H. Betingelserne er kumulative. Vurderer selskabet fx væsentligt forkert på størrelsen af tabet af erhvervsevne, uanset, at grundlaget for vurderingen har været i orden, fortsætter krav på tabt arbejdsfortjeneste, selvom de øvrige betingelser er opfyldt. Hvor væsentligt afvigelsen skal være er ikke afklaret i retspraksis, men hvis der ikke skal opstå et ”hul” i dækningen mellem tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevnetab, som har været lovens sigte at hindre, accepteres næppe særlig stor afvigelse mellem den vurdering forsikringsselskabet er kommet frem til at den vurdering der senere lægges til grund som den ”rigtige”(typisk vurderet af Arbejdsskadestyrelsen). Hverken målt relativt eller absolut må afvigelsen være for væsentlig. Et bud på hvad der forstås ved væsentlig er at afvigelsen ikke må være på mere end maksimal 15 % hverken relativt eller absolut bedømt. Større afvigelser medfører krav på fortsat tabt arbejdsfortjeneste. Viser skønnet af erhvervsevnetabsprocenten fra forsikringsselskabet af være forkert  (fejlskøn) – for lavt –  medfører det ikke, at krav på tabt arbejdsfortjeneste fortsætter, hvis skønnet dog er forsvarligt og hviler på et forsvarligt grundlag. Reaktionen er her i stedet som udgangspunkt at forskellen i erstatning for tab af erhvervsevne skal forrentes.

 

Svie- og smertegodtgørelse
Godtgørelsen ydes med kr. 190 pr. dag (2016). Taksten reguleres årligt. Der skelnes ikke idag mellem sengeliggende og oppegående dage. Godtgørelse ydes så længe skadelidte er syg. ”Syg” er man, når man undergives en eller anden form for lægelig behandling, behandling hos fysioterapeut m.v., og ikke har genoptaget sit arbejde, skoleliv m.v. Delvis raskmelding afbryder næppe krav på fortsat godtgørelse, jfr. FED 2003.2736 VLD. Der kan dog maksimalt ydes godtgørelse indtil varigt mén er fastsat eller der er udbetalt op til lovens maksimum på kr. 73.500 (2016 – reguleres årligt).

Varigt mén
Viser det sig, at piskesmældet medfører varige gener, er det relevant at udmåle erstatning for de varige erstatningsposter. Varigt mén er en godtgørelse, der udmåles uafhængigt af et konkret tab. Godtgørelsen kompenserer for den forringelse af livskvaliteten og ikke-økonomisk tab som skaden og generne medfører. Vurderingen bygger i høj grad på en medicinsk vurdering, dvs. sagens lægelige akter. Ved vurderingen tages udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel, der kan læses på www.ask.dk under ”udgivelser”. (se også figur 1)

Fig. 1: (her indsættes figur med uddrag fra tabel fra vejl. méntabel om nakkeskader)

Der udmåles kun mén hvis den mindst udgør 5 procent. I whiplash skader sættes ménet normalt til mellem 5-15 procent, og typisk for klassiske gener til 10 procent. Menét fastsættes højere, hvis der også er andre gener/skader. Godtgørelsen er i 2016 kr. 8.415 pr. mengrad (reguleres årligt)

For at vurdere méngraden vil det være nødvendigt, at der er gået så lang tid siden skaden, at man kan sige, at tilstanden er stabil/varig, og ikke bedres indenfor overkommelig fremtid. Typisk venter man derfor til 12 måneder efter skaden, før méngraden fastsættes. Det vil normalt også være nødvendigt, at der laves en speciallægeerklæring for at vurdere genernes art og sværhedsgrad.

Der sker reduktion for alder pr. år skadelidte er over 39 år på skadestidspunktet.

Tab af erhvervsevne – §§ 5-7
Hvis det viser sig, at generne fra piskesmældet varigt medfører nedgang i evnen til skaffe sig indkomst ved arbejde, så skal der ske en vurdering af tab af erhvervsevne. Når vurderingen er foretaget – midlertidigt eller endeligt – ophører retten til tabt arbejdsfortjeneste, som kompenserer for tabet på den ”korte bane”, jfr. ovenfor. Tab af erhvervsevne er den økonomiske ”tungeste” post, da den skal kompensere for et indkomsttab for resten af arbejdslivet. Det er også den erstatningspost, der sidst kan vurderes. Dette skyldes, at vurderingen først kan ske, dels når den helbredsmæssige tilstand er varig og der er sket en afklaring af arbejdsevnen med skaden. Sidstnævnte forudsætter normalt et arbejdsprøvningsforløb, og som regel at der i den kommunale sag er truffet en social afgørelse om flexjob, revalidering, førtidspension m.v. Der kan derfor godt gå år fra skadens indtræden, før tab af erhvervsevne kan vurderes/fastsættes.
Vurderingen af erhvervsevnetabets størrelse sker ved, at de aktuelle indkomstmuligheder ved arbejde for skadelidte med skaden/generne sammenlignes/måles op imod det – hypotetiske –
indkomstpotentiale skadelidte ville have haft hvis ikke for skaden. Forskellen udtrykker erhvervsevnetabsprocenten. Er indkomstspotentialet med skaden fx kr. 200.000 og var den uden skaden kr. 400.000 er erhvervsevnetabet således 50 procent. Muligheden for omskoling, revalidering og arbejde som skadelidte på med rimelighed bør kunne påtage sig indgår i vurderingen af erhvervsevnetabet. Er der på grund af skaden tilkendt flexjob, skal den del af indkomsten, der vedrører tilskuddet fra det offentlige ikke indgå i vurderingen. Der skal ses på skadelidtes indtjeningsevne/arbejdsevne med skaden uden offentlige tilskud.
Der ydes ingen erstatning, hvis erhvervsevnetabet ikke kan fastsættes til mindst 15 procent.

Erstatningen beregnes ved at gange erhvervsevnetabet med faktoren 10 og årslønnen. Er erhvervsevnetabet fx 50 procent og årslønnen før skaden 300.000 kr. er erstatningen:

0,50 x 300.000 kr. x 10 = 1.500.000 kr.

Der sker reduktion for alder fra og med det fyldte 30. år.

Ved beregningen af erstatningen for tab af erhvervsevne indgår som anført en årsløn, som er årslønnen i 12-måneders perioden før skaden. Har indkomsten i denne periode ikke være retvisende fx på grund af arbejdsløshed, skift af arbejde, nedsat tid, opstart af ny virksomhed el. lign., fastsættes årslønnen skønsmæssigt ud fra tidligere indkomst, sædvanlig indkomst i branchen, uddannelse og geografi. Ved nedsat tid opregnes lønnen til fuld tid, og arbejde i hjemmet sidestilles med erhvervsarbejde. I årslønnen indgår:

  • A-indkomsten i året forud for skaden
  • Tillagt ATP-bidrag
  • Tillagt evt. arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag
  • Tillagt evt. særlige personale goder – fx fri bil

 

For selvstændige indgår typisk gennemsnittet af de sidste 3 års overskud før renter, men efter afskrivninger.

 

Børn og Unge
For børn under 15 år fastsættes tab af erhverv på baggrund af mengraden, og ydes såfremt mengraden er mindst 5 procent. For unge 15 år eller derover, men som fortsat er i gang med en uddannelse, der ikke er specifikt erhvervsrettet (skole, gymnasium, handelsskole inden konkretiseret erhvervssigte er sket), fastsættes erhvervsevnetabet med udgangspunkt i de almindelige regler EAL §§ 5-7, men således, at den årsløn, der skal indgå er normalårslønnen i EAL § 8 (2016 = 405.000kr). For unge på en videregående uddannelse eller konkret erhvervsrettet uddannelse eller læreplads, er det lønnen som nyuddannet, der anvendes. Der skal normalt større medicinsk skade til at give en ung (15 år eller derover) et erhvervsevnetab, fordi den unge forventes at være mere omstillingsparat. Det konstituerer ikke et tab at man forventede at skulle blive noget bestemt og på grund af en ulykke må ændre uddannelsesplaner, også selvom det er til et arbejde der giver mindre løn. Hvis det dog er en ung, (eller for den sags skyld en ældre, der var under uddannelse) der er under specifik erhvervsrettet uddannelse/videregående uddannelse der kommer til skade, og som må opgive uddannelsen og overgå til en ny uddannelse eller arbejde, der giver mindre løn end lønnen som nyuddannet  inden for det fag skadelidte var under uddannelse til da skaden skete, skal der udmåles et erhvervsevnetab svarende til lønnedgangen. Også her må man derfor skelne mellem uddannelse på basis-/grundniveau og uddannelse, der var konkret erhvervsrettet/videregående da skaden skete.

 

Forlængelse af uddannelse/tab af skoleår:
Hvis der ved skaden sker forlængelse af uddannelsesforløb/skole, kan der som udgangspunkt kræves en godtgørelse herfor. Det forudsætter formentlig dog, at der ikke også er udmålt en erstatning for tab af erhvervsevne. Godtgørelsen udmåles afhængig af forlængelsens varighed, med  kr. 80.000-90.000 pr tabt uddannelsesår. Godtgørelsen er i nogle domme blevet betinget af påvisning af et tab, hvorved forstås at skadelidte skal kunne sandsynliggøre at hans/hendes indkomst muligheder er blevet forringet/forsinket. Tab er i hvert fald påvist, hvis skadelidte efter genoptagelsen af uddannelse og færdiggørelsen, har vist at kunne få et arbejde, og dermed har vist at have lidt et tab ved at blive forsinket i uddannelsen. Sker skaden i slutningen af uddannelsen, og kommer skadelidte ud på arbejdsmarkedet med forsinkelse, kan der efter omstændighederne i stedet kræves tabt arbejdsfortjeneste.

 

Hvilke forhold kan du selv bidrage med for at gavne din erstatningssag?

  • Da der lægges vægt på den tidsmæssige forbindelse mellem skaden og symptomernes opståen, anbefales, at du straks uheldet er ude, går til egen læge eller til skadestue med dine klager, så der ikke er tvivl om hvornår de er opstået. Bid ikke smerterne i dig og se tiden an.
  • Sørg for at du regelmæssigt er hos egen læge så længe generne er til stede, så det ikke fremstår af journalen, som om der igennem en længere periode ikke har været gener.
  • Hvis du vil eller er tvunget til at forsøge at arbejde trods generne, så vær i tæt dialog med egen læge, så denne kan sige, fra hvis det bliver helbredsmæssigt uforsvarligt, og således at det af journalen kan ses, at du har haft generne i hele perioden.
  • Hvis det viser sig at generne ikke er forbigående, og du er sygemeldt helt eller delvist gennem længere tid, kan du forkorte sagens behandlingstid, ved selv at skubbe på den kommunale sag, der oftest vil køre sideløbende. De oplysninger omkring de helbredsmæssige forhold, behandlingsmuligheder og erhvervsmæssige afklaring, der sker i kommunalt regi skal bruges i erstatningssagen.
  • Modtag ikke noget beløb eller a conto erstatning, som du ikke er tilfreds med, uden at meddele modparten, at du betragter betalingen alene som en a conto betaling
  • Slut ikke forlig på en erstatningspost eller afslut sagen med modparten uden at have drøftet sagen med en advokat med speciale i personskadeerstatning
  • Overvej om din erstatning for svie og smerte, varigt mén og erhvervsevnetab skal indsættes på en særlig konto, idet du derved kan udlægsfritage dem, så eventuelle kreditorer ikke kan søge sig fyldestgjort heri.

 

Arbejdsskadestyrelsen
Arbejdsskadestyrelsen behandler ikke kun arbejdsskadesager. Mod et gebyr kan Styrelsen også blive bedt af skadelidte eller skadevolder/forsikringsselskabet om at komme med en vejledende udtalelse om varigt mén og tab af erhvervsevne. Styrelsen kan ikke tage stilling til andre spørgsmål eller erstatningsposter. Styrelsen vil selv sørge for sagens oplysning, og indhenter oplysninger fra kommune, læger og hospitaler. Styrelsens sagsbehandlingstid når sagen angår tab af erhvervsevne 12-15 måneder og varigt mén 3-6 måneder og nogle gange desværre længere, hvilket medvirker til det lange forløb en personskadesag ofte har. Styrelsens vejledende udtalelser kan ikke påklages til andre administrative myndigheder, men kan indbringes for domstolene i en sag der skal anlægges mod ansvarlig skadevolder.

Forholdet til egne forsikringer – ulykkesforsikringer m.v.
De fleste forsikringer, og alle ulykkesforsikringer, er såkaldte summaforsikringer, hvor erstatningen ikke fastsættes ud fra det konkrete, dokumenterede tab. Disse udbetalinger skal ikke fradrages i kravene overfor ansvarlige skadevolder efter ovenstående regler. Undtagelsen er dog hvor forsikringen dækker visse faktiske udgifter – fx til behandlinger.

Retslægerådet – ven eller fjende?
Retslægerådet rådgiver domstolene om medicinske skøn, dvs. Rådet agerer kun, hvis der er en retssag. Det sker på den måde, at parterne formulerer konkrete spørgsmål til besvarelse. Svarene har erfaringsmæssigt stor betydning for, hvordan sagen falder ud. Gennem årene har Rådet være kritiseret for at være skadevolder venlige. Undersøgelser har vist at henimod 95 % af sagerne, der har været i Rådet tabes af skadelidte. Det har fået Rådet til at lave sin egen undersøgelse, der viser, at det “kun” er ca. 70 % af sagerne, der falder negativt ud for skadelidte. Det er dog ikke kun Retslægeråde,at der kan bebrejdes denne skævvridning af udfaldet. Det rådet kunne optimere for at få rigtige afgørelser fra domstolene, som er det sagen drejer sig om, er at Rådet kunne godt gøre sig mere klart, at alle ikke-svar f.eks. fordi rådet mener at forløbet uden en ulykke er “hypotetisk”, eller hvor Rådet ikke svarer andet end vagt, f.eks. “der er en mulig sammenhæng” eller der “kan være…”, hvilket Rådet gør fordi, at Rådet, uden at gøre det klart for læseren af udtalelsen, bruger det lægelig evidenskrav, hvor en sammenhæng kun er sandsynlig, hvis den er mindst 90 % sandsynlig.Rådet er blevet bedre, men der kan gøres mere for så vidt muligt at svare på alle spørgsmål, også om et skønnet helbredsforløb uden skaden. Hvem ellers er bedre til at svare på dette for mange sager centrale spørgsmål. Retslægerådet er efter loven beføjet til at “skønne” og bør gøre dette i langt højere grad. Rådet må også gøres sig klart, at beviskravet ikke er 90 %s sandsynlighed men langt mindre i juridiske tvister som Rådet jo afgiver sit svar til. Rådet kunne som minimum sige, at en sammenhæng er mest sandsynlig eller mere end 50 % sandsynlig, men ikke mindst 90 % sandsynligt, hvis det i virkeligheden er det man mener når man skriver “det er muligt”, “der kan være”. Så nedsættes risikoen for fejlfortolkning og dermed for urigtige retsafgørelser. Retslægerådet bør i det hele taget udbygge sin begrundelse og elaborere så brugeren har bedre mulighed for at analysere forudsætningerne for besvarelsen og hvad der menes og dermed lettere kan bruge udtalelserne til den juridiske tvist. Dernæst burde domstolene anvende Rådets udtalelse for hvad de er; Et bidrag blandt mange til sagens afgørelse ikke selve afgørelsen som man ellers i nogle domme får indtryk af. Rådet har selv gentagne gange i sine årsberetninger anført at deres udtalelse er lægemedicinsk og det påhviler domstolene at anvende dem i en juridisk kontekst. Se f.eks. U 2011.2046 H for hvordan bevisbedømmelsen og anvendelsen af Retslægerådets udtalelser rettelig skal ske.  Endelig er det helt afgørende for det rigtige resultat af retstvisten, at den advokat der behandler sagen for skadeldite er fortrolig med Retslægerådets måde at arbejde på og se på sagerne og få stillet de rigtige spørgsmål. Her er erfaringen og ekspertisen hos advokaten alfa omega og kan meget vel gøre forskellen mellem en tabt og en vundet sag